| Prononciation | /mɪsˈfalən/ |
|---|---|
| Parti du discours | verbe |
| Indicatif | |
|---|---|
| Présent | Passé |
| (ich) mißfalle | (ich) mißfiel |
| (du) mißfällst | (du) mißfielst |
| (er) mißfällt | (er) mißfiel |
| (wir) mißfallen | (wir) mißfielen |
| (ihr) mißfallt | (ihr) mißfielt |
| (sie) mißfallen | (sie) mißfielen |
| Subjonctif | |
| Présent | Passé |
| (ich) mißfalle | (ich) mißfiele |
| (du) mißfallest | (du) mißfielest |
| (er) mißfalle | (er) mißfiele |
| (wir) mißfallen | (wir) mißfielen |
| (ihr) mißfallet | (ihr) mißfielet |
| (sie) mißfallen | (sie) mißfielen |
| Participes | |
| Participe présent | Participe passé |
| mißfallend | (haben) mißfallen |
| anglais | displease |
|---|---|
| espéranto | malplaĉi |
| français | déplaire |
| néerlandais | mishagen; tegenstaan |