Synonym: opstandig
| Del av tal | adjective |
|---|---|
| Uttal | /ɔpˈruːrəx/ |
| Avstavning | op·roe·rig |
| Positiv | oproerig |
|---|---|
| Komparativ | oproeriger |
| Superlativ | oproerigst |
| Positiv | Komparativ | Superlativ | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Predikativ | oproerig | oproeriger | (het) oproerigst, (het) oproerigste | |||
| Attributiv | Obestämd | Maskulint och feminint plural | oproerige | oproerigere | oproerigste | |
| Obestämd singular | oproerig | oproeriger | oproerigst | |||
| Plural | oproerige | oproerigere | oproerigste | |||
| Bestämd | oproerige | oproerigere | oproerigste | |||
| Partitiv | oproerigs | oproerigers | ||||
| engelska | rebellious |
|---|---|
| esperanto | ribelema |
| franska | rebelle |
| portugisiska | rebelde |
| saterfrisiska | rebellisk; dwäärich; dweerich |
| tyska | aufrührerisch |