| Parte del discorso | verb |
|---|---|
| Pronuncia | /dekoˈderə(n)/ |
| Sillabazione | de·co·de·ren |
| Modo indicativo | |
|---|---|
| Presente | Passato |
| (ik) decodeer | (ik) decodeerde |
| (jij) decodeert | (jij) decodeerde |
| (hij) decodeert | (hij) decodeerde |
| (wij) decoderen | (wij) decodeerden |
| (jullie) decoderen | (jullie) decodeerden |
| (gij) decodeert | (gij) decodeerdet |
| (zij) decoderen | (zij) decodeerden |
| Modo congiuntivo | |
| Presente | Passato |
| (dat ik) decodere | (dat ik) decodeerde |
| (dat jij) decodere | (dat jij) decodeerde |
| (dat hij) decodere | (dat hij) decodeerde |
| (dat wij) decoderen | (dat wij) decodeerden |
| (dat jullie) decoderen | (dat jullie) decodeerden |
| (dat gij) decoderet | (dat gij) decodeerdet |
| (dat zij) decoderen | (dat zij) decodeerden |
| Modo imperativo | |
| Singolare/Plurale | Plurale |
| decodeer | decodeert |
| Participi | |
| Participio presente | Participio passato |
| decoderend, decoderende | (hebben) gedecodeerd |
| esperanto | malkodigi |
|---|---|
| inglese | decode |