| Parti du discours | adjectif |
|---|---|
| Prononciation | /ɣəˈbidənt/ |
| Césure | ge·bie·dend |
| Prédicatif | ||||
|---|---|---|---|---|
| Attributif | Indéfini | Pluriel masculin et féminin | gebiedende | |
| Singulier neutre | gebiedend | |||
| Pluriel | gebiedende | |||
| Défini | gebiedende | |||
| Partitif | gebiedends | |||
| allemand | imperativisch; befehlend; gebieterisch; zwingend; bindend; Imperativ‐; Befehls‐; Zwangs‐ |
|---|---|
| anglais | imperative |
| espéranto | imperativa |