| Parti du discours | verbe |
|---|---|
| Prononciation | /ˈɑfrekənə(n)/ |
| Césure | af·re·ke·nen |
| Indicatif | |
|---|---|
| Présent | Passé |
| (ik) reken af | (ik) rekende af |
| (jij) rekent af | (jij) rekende af |
| (hij) rekent af | (hij) rekende af |
| (wij) rekenen af | (wij) rekenden af |
| (jullie) rekenen af | (jullie) rekenden af |
| (gij) rekent af | (gij) rekendet af |
| (zij) rekenen af | (zij) rekenden af |
| Subjonctif | |
| Présent | Passé |
| (dat ik) afrekene | (dat ik) afrekende |
| (dat jij) afrekene | (dat jij) afrekende |
| (dat hij) afrekene | (dat hij) afrekende |
| (dat wij) afrekenen | (dat wij) afrekenden |
| (dat jullie) afrekenen | (dat jullie) afrekenden |
| (dat gij) afrekenet | (dat gij) afrekendet |
| (dat zij) afrekenen | (dat zij) afrekenden |
| Impératif | |
| Singulier/Pluriel | Pluriel |
| reken af | rekent af |
| Participes | |
| Participe présent | Participe passé |
| afrekenend, afrekenende | (hebben) afgerekend |
| allemand | ins Reine kommen |
|---|---|
| anglais | settle; square up |
| danois | afregne |
| espéranto | kvitiĝi |
| frison occidental | ôfrekkenje |