Synonymes: afbeulen, afmatten, afpeigeren
| Parti du discours | verbe |
|---|
| Prononciation | /ˈɑfjɑkərə(n)/ |
|---|
| Césure | af·jak·ke·ren |
|---|
Conjugaison
| Indicatif |
|---|
| Présent | Passé |
|---|
| (ik) jakker af | (ik) jakkerde af |
| (jij) jakkert af | (jij) jakkerde af |
| (hij) jakkert af | (hij) jakkerde af |
| (wij) jakkeren af | (wij) jakkerden af |
| (jullie) jakkeren af | (jullie) jakkerden af |
| (gij) jakkert af | (gij) jakkerdet af |
| (zij) jakkeren af | (zij) jakkerden af |
| Subjonctif |
|---|
| Présent | Passé |
|---|
| (dat ik) afjakkere | (dat ik) afjakkerde |
| (dat jij) afjakkere | (dat jij) afjakkerde |
| (dat hij) afjakkere | (dat hij) afjakkerde |
| (dat wij) afjakkeren | (dat wij) afjakkerden |
| (dat jullie) afjakkeren | (dat jullie) afjakkerden |
| (dat gij) afjakkeret | (dat gij) afjakkerdet |
| (dat zij) afjakkeren | (dat zij) afjakkerden |
| Impératif |
|---|
| Singulier/Pluriel | Pluriel |
|---|
| jakker af | jakkert af |
| Participes |
|---|
| Participe présent | Participe passé |
|---|
| afjakkerend, afjakkerende | (hebben) afgejakkerd |