Synonymes: breken, dóórbreken, stukbreken
| Parti du discours | verbe |
|---|
| Prononciation | /vərˈbrekə(n)/ |
|---|
| Césure | ver·bre·ken |
|---|
Conjugaison
| Indicatif |
|---|
| Présent | Passé |
|---|
| (ik) verbreek | (ik) verbrak |
| (jij) verbreekt | (jij) verbrak |
| (hij) verbreekt | (hij) verbrak |
| (wij) verbreken | (wij) verbraken |
| (jullie) verbreken | (jullie) verbraken |
| (gij) verbreekt | (gij) verbraakt |
| (zij) verbreken | (zij) verbraken |
| Subjonctif |
|---|
| Présent | Passé |
|---|
| (dat ik) verbreke | (dat ik) verbrake |
| (dat jij) verbreke | (dat jij) verbrake |
| (dat hij) verbreke | (dat hij) verbrake |
| (dat wij) verbreken | (dat wij) verbraken |
| (dat jullie) verbreken | (dat jullie) verbraken |
| (dat gij) verbreket | (dat gij) verbraket |
| (dat zij) verbreken | (dat zij) verbraken |
| Impératif |
|---|
| Singulier/Pluriel | Pluriel |
|---|
| verbreek | verbreekt |
| Participes |
|---|
| Participe présent | Participe passé |
|---|
| verbrekend, verbrekende | (hebben) verbroken |