Synonym: opstandig
| Part of speech | adjective |
|---|---|
| Pronunciation | /ɔpˈruːrəx/ |
| Hyphenation | op·roe·rig |
| Positive | oproerig |
|---|---|
| Comparative | oproeriger |
| Superlative | oproerigst |
| Positive | Comparative | Superlative | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Predicative | oproerig | oproeriger | (het) oproerigst, (het) oproerigste | |||
| Attributive | Indefinite | Masculine and feminine plural | oproerige | oproerigere | oproerigste | |
| Indefinite singular | oproerig | oproeriger | oproerigst | |||
| Plural | oproerige | oproerigere | oproerigste | |||
| Definite | oproerige | oproerigere | oproerigste | |||
| Partitive | oproerigs | oproerigers | ||||
| English | rebellious |
|---|---|
| Esperanto | ribelema |
| French | rebelle |
| German | aufrührerisch |
| Portuguese | rebelde |
| Saterland Frisian | rebellisk; dwäärich; dweerich |