| Prononciation | /ˈuə̯komə/ |
|---|---|
| Césure | oer·kom·me |
| Parti du discours | verbe |
| Indicatif | |
|---|---|
| Présent | Passé |
| (ik) kom oer | (ik) kaam oer |
| (do) komst oer | (do) kaamst oer |
| (hy) komt oer | (hy) kaam oer |
| (wy) komme oer | (wy) kamen oer |
| (jimme) komme oer | (jimme) kamen oer |
| (sy) komme oer | (sy) kamen oer |
| Participe passé | |
| (wêze) oerkommen, oerkomd, oerkaam | |
| Infinitif II | |
| oerkommen | |
| anglais | befall; betide |
|---|---|
| espéranto | okazi al |
| néerlandais | overkómen |