| Prononciation | /ˈbrɛkə/ |
|---|---|
| Césure | brek·ke |
| Parti du discours | verbe |
| Indicatif | |
|---|---|
| Présent | Passé |
| (ik) brek | (ik) briek, bruts |
| (do) brekst | (do) briekst, brutst |
| (hy) brekt | (hy) briek, bruts |
| (wy) brekke | (wy) brieken, brutsen |
| (jimme) brekke | (jimme) brieken, brutsen |
| (sy) brekke | (sy) brieken, brutsen |
| Impératif | |
| brek | |
| Participe passé | |
| (hawwe) brutsen | |
| Infinitif II | |
| brekken | |
| espéranto | rompi |
|---|---|
| néerlandais | breken |