| Prononciation | /ˈbuːɣə/ |
|---|---|
| Césure | bû·ge |
| Parti du discours | verbe |
| Indicatif | |
|---|---|
| Présent | Passé |
| (ik) bûch | (ik) bûgde |
| (do) bûchst | (do) bûgdest |
| (hy) bûcht | (hy) bûgde |
| (wy) bûgen | (wy) bûgden |
| (jimme) bûgen | (jimme) bûgden |
| (sy) bûgen | (sy) bûgden |
| Impératif | |
| bûch | |
| Participe passé | |
| (hawwe) bûgd | |
| Infinitif II | |
| bûgen | |
| espéranto | klini sin; kliniĝi |
|---|---|
| néerlandais | buigen; bukken; zich bukken |