Sinónimo: drige
| Separación | be·driig·je |
|---|---|
| Categoría gramatical | verbo |
| Modo indicativo | |
|---|---|
| Presente | Pasado |
| (ik) bedriigje | (ik) bedrige |
| (do) bedrigest | (do) bedrigest |
| (hy) bedriget | (hy) bedrige |
| (wy) bedriigje | (wy) bedrigen |
| (jimme) bedriigje | (jimme) bedrigen |
| (sy) bedriigje | (sy) bedrigen |
| Modo imperativo | |
| bedriigje | |
| Participio pasado | |
| (hawwe) bedrige | |
| Infinitivo II | |
| bedriigjen | |
| afrikáans | dreig |
|---|---|
| alemán | bevorstehen; dräuhen; drohen; bedrohen |
| bajo sajón | bedreigen |
| catalán | amenaçar |
| checo | hrozit; vyhrožovat |
| danés | true |
| español | amenazar |
| esperanto | minaci |
| feroés | hótta |
| finés | uhata |
| francés | gronder; menacer |
| frisón de Saterland | befoarstounde |
| inglés | threaten |
| italiano | minacciare |
| neerlandés | dreigen; bedreigen |
| papiamento | amenasá; menasá |
| portugués | ameaçar; intimidar |
| rumano | amenința |
| ruso | грозить |
| sueco | hota |
| tailandés | ข่มขู่; ขู่ |