| Parte del discorso | adjective |
|---|---|
| Pronuncia | /frɪə̯mt/ |
| Sillabazione | vreemd |
| Forma attributiva | vreemde |
|---|---|
| Comparativo | vreemder |
| Superlativo | vreemdste |
| albanese | huaj |
|---|---|
| catalano | aliè; estranger; estrany; foraster |
| ceco | cizí |
| danese | fremmed |
| esperanto | fremda |
| faroense | fremmandur |
| finlandese | vieras |
| francese | étranger |
| frisone di Saterland | uutloundsk; froamd |
| frisone occidentale | frjemd |
| inglese | alien; foreign; strange; extraneous |
| inglese antico | ælfremede |
| latino | advena; allophylus; hospitus |
| malese | asing |
| norvegese | fremmed |
| olandese | vreemd |
| papiamento | strañu |
| portoghese | alienígena; estrangeiro; estranho |
| spagnolo | extranjero; extraño; forastero |
| svedese | främmande |
| tailandese | เทศ |
| tedesco | ausländisch; fremd; ortsfremd; fremdartig; Fremd‐ |