Parti du discours | verbe |
---|---|
Prononciation | /ˈprɪkələ(n)/ |
Césure | prik·ke·len |
Indicatif | |
---|---|
Présent | Passé |
(ik) prikkel | (ik) prikkelde |
(jij) prikkelt | (jij) prikkelde |
(hij) prikkelt | (hij) prikkelde |
(wij) prikkelen | (wij) prikkelden |
(jullie) prikkelen | (jullie) prikkelden |
(gij) prikkelt | (gij) prikkeldet |
(zij) prikkelen | (zij) prikkelden |
Subjonctif | |
Présent | Passé |
(dat ik) prikkele | (dat ik) prikkelde |
(dat jij) prikkele | (dat jij) prikkelde |
(dat hij) prikkele | (dat hij) prikkelde |
(dat wij) prikkelen | (dat wij) prikkelden |
(dat jullie) prikkelen | (dat jullie) prikkelden |
(dat gij) prikkelet | (dat gij) prikkeldet |
(dat zij) prikkelen | (dat zij) prikkelden |
Impératif | |
Singulier/Pluriel | Pluriel |
prikkel | prikkelt |
Participes | |
Participe présent | Participe passé |
prikkelend, prikkelende | (hebben) geprikkeld |
espéranto | pikadi |
---|