Synonymes: breken, dóórbreken, stukbreken
Parti du discours | verbe |
---|
Prononciation | /vərˈbrekə(n)/ |
---|
Césure | ver·bre·ken |
---|
Conjugaison
Indicatif |
---|
Présent | Passé |
---|
(ik) verbreek | (ik) verbrak |
(jij) verbreekt | (jij) verbrak |
(hij) verbreekt | (hij) verbrak |
(wij) verbreken | (wij) verbraken |
(jullie) verbreken | (jullie) verbraken |
(gij) verbreekt | (gij) verbraakt |
(zij) verbreken | (zij) verbraken |
Subjonctif |
---|
Présent | Passé |
---|
(dat ik) verbreke | (dat ik) verbrake |
(dat jij) verbreke | (dat jij) verbrake |
(dat hij) verbreke | (dat hij) verbrake |
(dat wij) verbreken | (dat wij) verbraken |
(dat jullie) verbreken | (dat jullie) verbraken |
(dat gij) verbreket | (dat gij) verbraket |
(dat zij) verbreken | (dat zij) verbraken |
Impératif |
---|
Singulier/Pluriel | Pluriel |
---|
verbreek | verbreekt |
Participes |
---|
Participe présent | Participe passé |
---|
verbrekend, verbrekende | (hebben) verbroken |